fbpx

HH Aga Khan fyrer Soumillon

HH The Aga Khan har, som følge af den belgiske jockey Christophe Soumillons ageren i fredagens Prix Thomas Bryon (Gr.3), valgt at afslutte det årelange samarbejde med øjeblikkelig virkning.



Hændelsen hvor Soumillon skubbede Rossa Ryan ud af sadlen, som kan genses i klippet herover og som blev beskrevet hér i fredags, kostede 60 dages udelukkelse til Soumillon, der således ikke kan ride mellem 14. oktober og 12. december.

Belgieren havde dog stadig mulighed for at varetage sine ridt på Longchamps Arc-weekend, hvor han bl.a. var anden bag Alpinista (Frankel) i Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1) med HH The Aga Khans 3-årige Vadeni (Churchill).

I en pressemeddelelse mandag formiddag skriver Aga Khan Studs ifølge Racing Post, at:

“Efter fredagens hændelse på Saint-Cloud, der resulterede i at Rossa Ryan styrtede, har Aga Khan Studs taget beslutning om at afslutte sin kontrakt med jockey Christophe Soumillon med øjeblikkelig virkning.”

“Fremover er det stadigvæk muligt, at Soumillon rider i Aga Khans farver, hvilket vil være op til de franske trænere og Aga Khan Studs at afgøre. På nuværende tidspunkt har Aga Khan Studs ingen intentioner om at ansætte en ny jockey i Frankrig”.

Racing Post skriver også, at Christophe Soumillons deltagelse i Arc-weekendens løb skabte røre, og at France Galop ikke ønskede, at han stillede op til sine ridt.

France Galop har også offentliggjort, at der reglerne for udelukkelse vil blive gransket, således at udelukkelser af denne art fremover kan blive aktiveret med det samme, og ikke som det er nu med 14 dages varsel.

Christophe Soumillon red i første omgang som førstejockey for HH Aga Khan fra 2002 til 2009, hvor han i første omgang blev fyret for en upassende kommentar ved en offentlig anledning.

Efter fem års fravær var Soumillon atter tilbage som førstejockey i de grøn/røde farver i 2014, og samarbejdet varede denne gang knap otte sæsoner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top