Helbror til Iron Butterfly toppede Sveriges åringsauktion

Svensk Galopp og SFAF afholdt fredag eftermiddag auktion over både løbsheste og åringer på Bro Park. Dyreste lot blev den brune hingståring Cromwell, som er helbror til Derbyvinderen Iron Butterfly. Hingsten blev fremstillet af Rävdansens Stuteri og købt for 320.000 SEK af Patrick Wahl.


Lot 38 på Sveriges Åringsauktion blev solgt til Patrick Wahl for 320.000 SEK, svarende til lige under 220.000 DKK. Foto: Rävdansens Stuteri.

Fire øvrige åringer blev solgt for 200.000 SEK eller mere. Ylva Brandt måtte strække sig til 300.000 SEK for at få hammerslaget på lot 45, en brun vallak efter Moohaajim ud af Dubai Hadeia (Dubawi), som var fremstillet af Stall Sigfridsson.

Annike Bye Hansen handlede på vegne af Väsby Häst AB også et lot fra Stall Sigfridsson i form en datter af Alson (Areion), som blev købt for 280.000 SEK.

Julian McLaren fik sammen med sin kunde Peter Lindbäck hammerslaget på 250.000 SEK for lot 49, Kastanjegården Stuteris brune hoppe efter Awtaad (Cape Cross), og netop Awtaad er også far til lot 55, som Patrick Wahl købte for 200.000 SEK af Wretman & Kleerup.

Der gik 49 åringer gennem ringen på Bro Park fredag eftermiddag, hvoraf de 23 blev solgt i ringen til en clearance rate på 47.

Den samlede omsætning i svenske kronor lød på 2.585.000 med en gennemsnitspris på 112.391 SEK.

I en direkte sammenligning med resultatet fra sidste måneds Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri, havde de fire dyreste lotnumre i Danmark kunne betale for samtlige åringer der fredag aften blev solgt i ringen på Bro Park.

Sveriges toplot, helbroderen til Iron Butterfly, ville være kommet ind på en 13. plads på prisoversigten i Danmark.

Herunder ses de to landes auktionsresultater stillet op overfor hinanden i danske kroner.

Samlet omsætning:
Danmark: 6.600.000 DKK
Sverige: 1.757.800 DKK

Fremstillede/Solgte:
Danmark: 84 / 45
Sverige: 49 / 23

Clearance rate:
Danmark: 54%
Sverige: 47%

Gennemsnitspris:
Danmark: 146.667 DKK
Sverige: 76.426 DKK

Højeste pris:
Danmark: 700.000 DKK
Sverige: 217.600 DKK


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top