fbpx

Hear The Drums tog Derby- og Breeders’-revanche

Efter sin andenplads i Dansk Derby og skuffelsen i Breeders‘ Trophy Classic, tog Stall Trick Or Treats Hear The Drums en grundig revanche på sin hjemmebane i Breeders’ Prize Classic. Appel Au Maitre-sønnen slog I Rest My Case og Chianti, mens Titannia denne gang var udenfor præmierækken.



Hear The Drums vinder Breeders’ Prize Classic foran I Rest My Case. Foto: Hesteguiden.com.

Med sejren fulgte en førstepræmie på 507.698 kroner til den Niels Petersen-trænede fukse vallak, der er opdrættet på Stutteri Hjortebo og endnu engang sørgede for en danskopdrættet triumf i den fælles-skandinaviske løbsserie.

Bettina Andersen-trænede Giant Fortune (Giant Sandman) og My Nikita (Kahyl) blev fjerde og femte og sørgede for endnu en god præmiecheck til stalden på Klampenborg.



Sir Camelot vinder let Breeders’ Prize Sprint foran Kill That Cat. Foto: Hesteguiden.com.

Stutteri Hjortebo stod også bag vinderen af Breeders’ Prize Sprint, hvor Rikke Bonde-trænede Sir Camelot (Appel Au Maitre) ganske let besejrede Cathrine Erichsen-trænede Kill That Cat (Mutajally) og Søren Jensen-trænede Sandmandarine (Giant Sandman).

Hér var førstepræmien 340.734 kroner værd for Karin Salling.



Wido Neuroth med sin Listed-vinder Like A King. Foto: Hesteguiden.com.

Arnfinn Lunds Minneløp (L) over 1600 meter fik en sikker vinder i Wido Neuroth-trænede Like A King (Kingman), som tog Listed-opgøret fire længders afstand til Wishformore (Center Divider).

Derefter var der hård kamp om tredjepladsen, som Youonlyliveonce (Sidestep) akkurat fik fravristet Hollywoodboulevard (Wilshire Boulevard) og Buddy Bob (Big Bad Bob). De tre sidstnævnte kom over målstregen med kun et hoveds forskel.

Sejren var 150.000 kroner værd for Stall Perlen.



Ami De Vega strøg til tops i Norsk Kriterium foran Stripesof Stars. Foto: Hesteguiden.com.

I Norsk Kriterium var Wido Neuroth endnu engang bedst med Stall Perlens egenopdrættede Ami De Vega (Lope De Vega), der også vandt sit livs anden start og hjemtog Norges bedste 2-årsopgør med tre sikre længder foran Niels Petersens Stripesof Stars (U S Navy Flag).

Petersen tog også tredje- og fjerdepladsen med Give Me Space (James Garfield) og Chadwick (Expert Eye).

Også her var førstepræmien i 150.000 norske kroner værd for Stall Perlen, som rider på en bølge af succes både indenlands og internationalt.


Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top