fbpx

Hard One To Please choksejrede i Svenskt Derby

Oliver Wilson vandt sit første svenske Derby, og for både træner Annike Bye Hansen og ejer Hans Sköld blev det den første Derbysejr overhovedet, da Hard One To Please serverede én af historiens største overraskelser og vandt millionopgøret til over 40 gange pengene.



Fast Company-sønnen nedkæmpede i sidste del af opløbet Susanne Berneklint-trænede Steinar (Union Rags) og vandt til slut sikkert med to længder, hvorefter der var hele syv længder til Wido Neuroths tredjehest Downtown Leo (Speightstown).

Siden fulgte Lennart J:r Reuterskiölds duo Tin Win (Appel Au Maitre) og Una Matina (Golden Horn), mens Bent Olsens Pjerrot (Hard Spun) tog den sidste pengepræmie.

Sejren i Svenskt Derby var 1.245.000 svenske kronor værd for Väsby Häst AB, der sikrede sig Hard One To Please for 80,000 guineas gennem Walter Buick på sidste års Tattersalls Guineas Breeze Up Sale i Newmarket.

Annike Bye Hansen og Oliver Wilson havde tidligere på dagen også vundet Margareta Wettermarks Minneløp med Takeko (Mehmas).

En double blev det også for Lennart J:r Reuterskiöld/Jacob Johansen og Wido Neuroth/Jan-Erik Neuroth.

Førstnævnte duo vandt Zawawi Cup (L) med Stall Gransäters Irish Action (Zoffany) og Valley Chapel Memorial med The JC Organizations Wolfof Vancouver (Speightstown), mens Neuroth-familien tog sig af Malmö Stads Pris med Mystery Night (Night Of Thunder) og Svenskt Derby Consolation med Roxette (Le Havre).

Bettina Andersens Never Pass Me (No Nay Never) sejrede i Derby Day Sprint, Francisco Castro tog en 2-årsdouble i Derby Day Juvenile med Bushmill (Gleneagles) og Footfall (Footstepsinthesand), og så vandt Nina Lensvik-trænede Suspicious Mind Jägersro Summer Cup.

Mere fra den svenske Derbydag følger i løbet af mandagen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top