Hammer vil til tops – igen!

Da Scandinavian Open Championship i år 2000 for første gang havde Gruppe-3-status gik sejren til Tyskland – nærmere betegnet Andreas Löwe-trænede Montalban med danske Lennart Hammer på ryggen.

I år vil den udlandsprofessionelle jockey forsøge at gøre kunststykket efter på ryggen af den 4-årige tyske hoppe Mity Dancer, som ejes af Stall Nercee og trænes af David Kenneth Richardson i Frankfurt.

Mity Dancer er en hest i fortsat udvikling, og hidtil er det blevet til fire sejr i karrierens første 12 starter.

I fjor sejrede hun tre gange, heraf de to i handicapsammenhæng, mens hun i år har taget et ekstra skridt op mod hoppeeliten, blandt andet ved at vinde Kölner Frühjahrs Preis.

Kredsen omkring Mity Dancer har hele tiden haft store forventninger til hende, og selv om hun efter et uheldigt løb i det italienske Premio Paolo Mezzanotte kun opnåede en 10. plads, er der fortsat tiltro til at hun kan gøre sig gældende i Gruppeløb.

Senest var Alzao-datteren fjerde i Preis der Jungheinrich Gabelstapler (Gr.3) i Hamborg.

“Mity Dancer er en fin hoppe som har været uheldig i flere anledninger, og hun har endnu ikke fået lov at bevise hvor god hun er. Selv om modstanden ser stærk ud i år, har jeg stor tiltro til min hest”, fortæller Lennart Hammer, der har været hoppens faste partner i årets første fire starter i Tyskland og Italien.

Seneste artikler

Scroll to Top