fbpx

Grade 1-triumf for Michael Lund på Belmont

Samme aften som hans badmintonklub Skovshoved vandt det danske mesterskab for tredje gang på fire år, sikrede danske Michael Lund sig lørdag en ny Grade 1-triumf i USA.


I paddocken før Kentucky Derby. Bob Baffers, Charlene Lester Petersen, Michael Lund Petersen, Gary Stevens. Foto: Jesper Knudsen.
Michael Lund på Churchill Downs omgivet af træner Bob Baffert, jockey Gary Stevens og fruen Charlene.Foto: Jesper Knudsen / Arkiv.

Denne gang med den 3-årige Into Mischief-datter Gamine, der i sit livs blot tredje start hjemførte Acorn Stakes (G1) på Belmont Park i New York.

Michael Lund gav 1,8 millioner dollar for hoppen på sidste års Fasig-Tipton Midatlantic 2yo Sale, og hun trænes akkurat som danskerens øvrige topnavne af Bob Baffert på Santa Anita i Californien.

Det var heller ikke første gang, at Lund og Baffert sammen kunne hjemføre en Grade 1-triumf på Belmont Stakes-dagen.

For tre år siden vandt de nemlig The Metropolitan Handicap (G1) med den nuværende avlshingst, Mor Spirit (Eskendereya) – opkaldt efter Michael Lunds mor.

Dermed blev der også sat punktum for en historisk, skandinavisk uge i den internationale galopverden, hvor Kevin Stott vandt to gange på Royal Ascot og i samme moment red sin første Gruppe-1-vinder.

Også den danske lærling, Thore Hammer Hansen, tog en glorværdig vinder på Royal Ascot, mens Fanny Olsson sejrede på Gulfstream Park og Carsten Baagøe Schou fik en Listed-vinder i Frankrig.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top