Både lørdag og søndag er der klassiske opgør på programmet i galopsportens højborg, Newmarket.
Lørdag rides hingstenes Qipco 2000 Guineas (Gr.1) over 1600 meter på Rowley Mile, og det bliver med Aidan O’Briens ubesejrede Camelot/Joseph O’Brien i den klare favoritrolle mod bl.a. lillebroderen til Sea The Stars – Born To Sea/Johnny Murtagh.
Søndag er det hoppernes tur til deres første opgør på den klassiske scene i Qipco 1000 Guineas (Gr.1), ligeledes over 1600 meter på Rowley Mile. Også her står Coolmore-teamet med A.P. O’Brien i spidsen for forhåndsfavoritten. Det er Galileo-datteren Maybe, som vandt samtlige sine fem starter som 2-årig i fjor.

























