fbpx

Fra i dag kan 50 tilskuere komme til løb på danske baner

På et sektorpartnerskabsmøde i Kulturministeriet har hestevæddeløbssportens repræsentanter tirsdag fået at vide, at det fra i dag, onsdag 21. april, vil være muligt at lukke op til 50 tilskuere ind til løbsdage på danske baner, der afvikles efter reglerne om professionel idræt.


Af Henrik Boye Ebbesen

Der er i dag åbnet en lille dør på klem for, at landets væddeløbsbaner atter kan lukke tilskuere ind på publikumspladserne.

Det står klart efter et sektorpartnerskabsmøde i Kulturministeriet.

Her fik hestevæddeløbssportens repræsentanter at vide, at der fra og med onsdag 21. april altid må være op til 50 tilskuere til stede udendørs, når der afholdes udendørs professionelle idrætsarrangementer.

Dermed overholdes det lille forsamlingsforbud, som er gældende fra denne dato.

Der er dog en række forholdsregler, som skal iagttages, såfremt en bane gør brug af denne mulighed.


For hestevæddeløbssporten skal bestemmelsen forstås således:

  • Gælder for alle løbsdage, som afvikles under konceptet ”minimum 50% af ryttere og kuske har professionel licens”.
  • Såfremt der afholdes dobbelt-arrangement skal alle tilskuere have forladt væddeløbsbanen, når ”amatørdelen” påbegyndes.
  • Der gælder ikke særlige regler for tilskuerne, dog må de ikke komme på staldområdet, men må godt have adgang til toiletfaciliteter.
  • Der skal være etableret vagtordning, således der ikke er mere end de tilladte personer til stede på tilskuerområdet.

Hestevæddeløbssportens organisationer har besluttet, at den enkelte bane selv må beslutte, hvordan muligheden skal administreres.

På de enkelte baners hjemmesider og i baneprogrammer vil du kunne finde information om, hvorvidt din lokale bane benytter sig af muligheden for at lukke op til 50 tilskuere ind.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top