Føltid: Sæsonens femte hoppe på HorseNature

Eva Isaccsson Sjunnesson har siden 1. marts taget imod seks føl på sit svenske stutteri HorseNature, og af disse har fem været hopper. Det seneste skud ankom natten til den 3. april, hvor Tiger Goddess folede en Gustav Klimt-halvsøster til Steps’ Divine.


Tiger Goddess med sin nyfolede hoppe efter Gustav Klimt (Galieo). Foto: HorseNature.

Tiger Goddess (Verglas) vandt to af sin karrieres 36 starter og tjente lidt over 400.000 svenske kroner.

Hun lå konstant på et handicap i omegnen af 80 fra 3-årssæsonen og til hun sluttede karrieren som 7-årig. Som bedst var hun oppe i 83.

Bl.a. sejrede hun i det gode hoppeopgør Kopparmärralöpning over 2400 meter i Göteborg, hvor hun bl.a. besejrede den norske Oaks-vinder Sweet Baby Jane.

Tiger Goddess ses herover fange Oaks-vinderen Sweet Baby Jane på stregen i Kopparmärralöpning i Göteborg, 2012. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I stutteriet er Tiger Goddess hidtil blevet mor til tre vindere – millionøsen Steps’ Divine (Footstepsinthesand) samt den seksdobbelte vinder Shenanigans (Footstepsinthesand) og 3-årige Step Aside (Footstepsinthesand), som ikke har været dårligere end tredje i fire starter.

Step Aside, der trænes af Fredrik Reuterskiöld på Jägersro, var vinder som 2-årig i fjor og sluttede desuden anden i Jockeyklubbens Auktionslöpning og tredje i Janos Tandaris Minne (Götalandlöpning).

”Nu har vi kun en enkelt foling tilbage, og det er Amie Rouge, som snart har termin”, fortæller Eva Isacsson Sjunnesson.

Tiger Goddess med sin nyfolede hoppe efter Gustav Klimt (Galieo). Foto: HorseNature.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top