Føltid: Fire Blaze har fået en søn efter Arc-vinderen Sottsass

Joca Racing og Cat Racings Dubawi-datter Fire Blaze, som bl.a. er mor til sidste sæsons Kriteriums-3’er Won Of A Kind, nedkom 1. februar med en fuks hingst efter Prix de l’Arc (Gr.1)-vinderen Sottsass.


Hingstføl efter Sottsass ud af Fire Blaze. Foto: The National Stud.

Fire Blaze folede på The National Stud i Newmarket, og hun er nu booket ind til bedækning ved Cracksman (Frankel, red.) på Darleys Dalham Hall Stud”, fortæller Alexander Elsass til GalopSport.

Fire Blaze er foruden Won Of A Kind (Earthlight) mor til tre internationale vindere efter New Approach, Farrh og Harry Angel, og så har hun en 2-årig vallak efter Juniper Tree (Galileo) i træning hos Jessica Long i Skåne.

Avlshoppen er ud af Falmouth Stakes (Gr.1)-vinderen Nahoodh (Clodovil), og afstamningen fik i fjor fået et godt boost gennem Fire Blazes nu 4-årige halvsøster Etes Vous Pres (Too Darn Hot), der vandt Hochi Hai Fillies’ Revue (Gr.2) på Hanshin i Japan.

Det nytilkomne hingstføls far, Sottsass (Siyouni), vandt som 3-årig både det franske Derby, Prix du Jockey Club (Gr.1), og Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1), inden han i 2021 debuterede i stutteriet på Coolmore til en bedækningstakst på €30,000.

Han kostede €25,000 i 2024, som også blev hans sidste bedækningssæson i Irland. I dag står han til en privat takst på Shizunai Stallion Station i Japan.

Sottsass (Siyouni). Foto: Coolmore.com.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top