fbpx

Fem ud af fem for Purple Ace

Cathrine Erichsen vandt torsdag aften fire sejre på sin hjemmebane Øvrevoll – heriblandt de to hovedbegivenheder med 2-årige Purple Ace og 4-årige Buckybabe.


Purple Ace og Elione Chaves vinder Norsk Rikstoto Oppdrettsløp. Foto: Hesteguiden.com

Purple Ace startede som gigantfavorit i 13:10 i Norsk Rikstoto Oppdrettsløp over 1600 meter på sandbanen, og Born To Sea-sønnen kunne med største lethed tage sin femte sejr i lige så mange starter med otte længders afstand til Are Hyldmo-trænede Lady Maleficent (Slade Power).

Dermed blev Norsk Rikstoto Oppdrettsløp også en opdrætterdouble for Black Moon Breeding og Knut O. Arnesen, der købte mødrene til Purple Ace og Lady Maleficent for henholdsvis 7,000 og 12,500 euro på Goffs Breeding Stock Sale i november 2017.

Purple Ace har hidtil været urørlig i løbskarrieren, og efter seks starter har den brune vallak rundet 320.000 norske kroner i samlet indtjening til sin ejer Bjørn Syversen.

Cathrine Erichsens tre øvrige vindere på dagen var IKC Racings Shantou (Tertullian), Stall Areos Hampus G (Mutajally) og Buck Racings Buckybabe (Helsinki).

Shantou og Hampus G blev redet til sejr af Nora Holm, der desuden vandt med Gina Mathiesens Perfect Illussion (Deceptor), mens Buckybabe vandt Norsk Rikstoto Grand Prix i hænderne på Elione Chaves.

Resultater: Øvrevoll, torsdag 29. oktober


PURPLE ACE (NOR)
brun vallak 2018
v. Born To Sea (Invincible Spirit)
1. mor Dabiyla (Azamour)
2. mor Dabista (Highest Honor)
3. mor Dabaya (In The Wings)
5. sejr i 5. karrierestart.
327.275 NOK.
Hcp. 78 (før torsdagens start)
Ejer: Bjørn Syversen.
Træner: Cathrine Erichsen.
Opdrætter: Black Moon Breeding & Knut O. Arnesen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top