fbpx

Fem dages åringsauktion i Deauville starter mandag

Mandag indleder Arqana sit store October Yearling Sale i Deauville, og det er med flere skandinaviske kunder på plads – heriblandt det franske auktionshus’ skandinaviske agent Morten Buskop, der er på jagt efter en ny Dorcia, Privilegiado eller Flambeau Rouge.


Morten Buskop på Arqana, oktober 2020.

“Både Privilegiado, Dorcia og sidste uges norske Oaks-vinder Flambeau Rouge er heste jeg har været heldig at købe på netop denne auktion, og jeg er selvfølgelig på plads igen for at bistå de skandinaviske kunder”, fortæller Morten Buskop fra Deauville, hvor mandagens auktion tager sin begyndelse kl. 11.

“Og når vi taler om Dorcia, så kan der meget vel vise sig skandinavisk interesse omkring lot 231, idet dette netop er første afkom ud af den gode hoppe, som både vandt Svenskt Derby, Svenskt Oaks og Stockholm Cup International som 3-årig”, fortsætter Buskop.

Arqanas October Yearling Sale foregår fra mandag til og med fredag og der er 751 lots i kataloget.


Yderligere information:

Se kataloget

Kontakt Morten Buskop: mbuskop@live.com / +45 26 95 01 34

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top