fbpx

Es Raco femte i Dubai Sprint (L)

Francisco Castro-trænede Es Raco hentede på heroisk vis en femteplads i torsdagens Dubai Sprint (L) over 1200 meter græs på Meydan.


Man Of Promise og William Buick vinder Dubai Sprint (L). Foto: Dubai Racing Club.

Holy Roman Emperor-sønnen var slået med seks længder i mål af vindende Man Of Promise (Into Mischief), som William Buick red til en sikker sejr for sine arbejdsgivere Godolphin og Charlie Appleby.

Under Elione Chaves var Es Raco med længst fremme hele vejen, og godt halvvejs inde i opgøret fik Mac Racings hest også hovedet forrest, inden der for alvor blev sat fart under Man Of Promise og Frankie Dettoris ridt, Final Song (Dark Angel).

De to Godolphin-heste besatte de første pladser før Fleeting Prince (No Nay Never) og Could Be King (Bated Breath).

Mens førstepræmien var 52,800 USD værd for vindende Man Of Promise, blev Mac Racing belønnet med 2,640 USD for femtepladsen.


Se Dubai Sprint (L) herunder:


Resultater: Meydan, torsdag 4. februar

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top