fbpx

Engelske Manitou overlegen i Svealand

De bedste skandinaviske 2-årige kom til kort overfor Archie Watsons engelske gæst Manitou i 2022-udgaven af Appel Au Maitre Svealandlöpning. Under Hollie Doyle vandt Sioux Nation-sønnen med fem længder foran Søren Jensens Got A Lot og Bent Olsens Nuevo Estrella.



Mens der ingen tvivl var om vinderen, som allerede tidligt i opløbet sagde farvel og tak til resten, blev kampen om andenpladsen umådelig tæt.

Oliver Wilson fik akkurat til slut presset Got A Lot (Camelot) foran udvendige Nuevo Estrella (Kodiac), mens den længe førende favorit Starlight Song (Starspangledbanner) med det mindst mulige blev henvist fra anden til fjerdepladsen.

Sejren med 2-årige Manitou gav 250.000 svenske kronor på kontoen hos Hambleton Racing, som allerede forinden også havde vundet H.M. Drottningens Pris over 3800 meter hæk for træner Archie Watson. En sejr der var 65.000 kronor værd.


Manitou og Hollie Doyle var suverænt bedst i Appel Au Maitre Svealandlöpning. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll til toppen