En nestor takker af: Afskedsreception for Torben Christensen på søndag

Efter 47 år som træner på Jydsk Væddeløbsbane, har Torben Christensen valgt at afslutte sin trænerforretning og overlade tøjlerne i stalden til Melissa Vesterholm. Overgangen sker den 30. september, og i den forbindelse inviterer Jydsk Galophesteejerforening til afskedsreception på søndag.


Torben Christensen sammen sin mangeårige, loyale støtte Kristian Andersen og sin kommende arvtager Melissa Vesterholm efter sejren i Championship Day Sprint 2023 Lost Empire og Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger.

Foruden sine 47 år som træner i Aarhus har Torben Christensen ligeledes en rytterkarriere bag sig.

Som træner er det blevet til adskillige storløbssejre – blandt andet på hjemmebanen med sejr i Jydsk Derby til Lene og Kristian Andersens Take A Chance.

Netop Lene og Kristian var igennem en lang årrække trofaste hesteejere i stalden hos Torben, og øvrige store navne der kom ud af dette samarbejde tæller bl.a. Classical World og senest Lost Empire, der vandt Bro Park Vårsprint (L) i 2023.


Inger og Torben Christensen med Classical World efter sejr i Klampenborg Classic. Foto: Burt Seeger.

“Det har gennem årene været en fornøjelse for Jydsk Væddeløbsbane og Jydsk Galophesteejerforening at samarbejde med Torben, og vi ønsker at sige tak dette samarbejde med en reception efter løbene i Aarhus på søndag”, fortæller Tine Mortensen fra Jydsk Galophesteejerforening.

“Vi håber, at mange vil komme forbi og ønske Torben og Inger tak for tiden der er gået, og at deres tilværelse efter trænergerningen må blive lykkelig”.

Receptionen afholdes på søndag den 28. september kl. 17:15 i Kronjylland Loungen på. Jydsk Væddeløbsbane. Det er umiddelbart efter dagens femte og sidste galopløb.


Det blev kronen på værket på en lang og fantastisk trænerkarriere for Torben Christensen, da Lene og Kristian Andersens Lost Empira vandt Bro Park Vårsprint (L) i 2023 under Nicolaj Stott. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Seneste artikler

Scroll to Top