fbpx

“Eksamen for vores galopsport”

Keld Chr. Karlsen har gylden mulighed for allerede på tirsdag at slå sidste års cifre, når hans hjemmebane i Aalborg afholdes sæsonens største dag for galopsporten i Nordjylland.


Nicolaj Stott vinder med Pacific King. Foto: Ole Hindby.
Nicolaj Stott vinder med Pacific King. Foto: Ole Hindby.

Karlsens heste har i år indløbet 129.050 kroner mod 154.850 kroner i hele 2017.

”Det kan godt lade sig gøre”, indleder Keld Chr. Karlsen, som i den grad bakker op om arrangementet med ikke færre end otte startheste.

”Det er jo en form for eksamen for vores galopsport heroppe”, siger den lokale træner, der ikke er skyld i, at ingen af de syv løb har 10 eller flere heste til start. Der er 55 tilmeldte heste fordelt i syv løb, med V5 spillet fra første til og med femte løb..

”Pacific King er vores bedste chance”, vurderer Karlsen. “Han vandt sidst efter et topridt af Nicolaj Stott, som jeg giver genvalg på tirsdag”.

Pacific King med sin træner Keld Chr. Karlsen ved siden. Foto: Ole Hindby.
Pacific King med sin træner Keld Chr. Karlsen ved siden. Foto: Ole Hindby.

I samme løb starter den tidligere Basnæs-vinder Storm Wind for første gang i regi Keld Chr. Karlsen

”Det har været et langt, sejt træk med ham, og han er først klar nu”.

Klampenborg plejer at bidrage flittigt til den store galopdag i Aalborg, men det er ikke tilfældet på tirsdag, hvor kun Ian Archer repræsenterer landets hovedbane.

Det bliver næppe nogen fordel for spillet, og galopdagene i provinsen har hidtil i år ikke været i nærheden af de ønskede cifre i totalisatoren. Spørgsmålet er, om Aalborg er bedre til at få spillerne i tale?

På jockeysiden fås varen i hvert fald ikke meget bedre med flere af de førende ryttere i Skandinavien på plads.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top