Hanne Bechmann-trænede Easy Boy, der i søndags blev skadet i Oslo Cup på Øvrevoll, kommer definitivt ikke til start mere i år.
Heldigvis var skaden ikke som først antaget en seneskade i bagbenet, men i stedet en forskydning i hoften som kræver lang pause.
“Han bliver taget ‘hjem’ på gården så hurtigt som muligt, og så skal han ellers bare hygge sig indtil december, hvor vi sender ham tilbage til Hanne og håber på at han er 100% i orden til næste sæson”, fortæller hestens delejer Knud Hjorth, der også ejer Easy Boys far Philidor.

























