fbpx

Dubai World Cup Carnival starter uden skandinavisk deltagelse

På torsdag rides den første af seks løbsdage under The Dubai World Cup Carnival, og det bliver uden deltagelse fra Skandinavien, idet de seks heste fra Sverige og Danmark først for få dage siden ankom til Meydan.


På trods af manglende skandinavisk deltagelse, bliver torsdagens løbsdag på Meydan ganske seværdig med tre Gruppe-2-opgør, et enkelt Gruppe-3 samt et Listed-handicap blandt de syv programsatte løb.

Racing Post skriver i dag også, at Frankie Dettori er booket til at ride på Meydan på torsdag, og at jockeyen i stedet for at rejse tilbage og gå i karantæne i Newmarket, forlænger sit ophold i Dubai og håber at få gode ridt under hele karnevallet.

The Dubai World Cup Carnival strækker sig over de kommende seks torsdage i januar og februar, hvorefter der er Super Saturday den 6. marts og endelig Dubai World Cup den 27. marts.

De seks skandinaviske Dubaifarere er Patrick Wahls Silent Night (Night Of Thunder), Francisco Castros Es Raco (Holy Roman Emperor), Dina Danekildes Khatun (French Navy) samt Bent Olsens trio Learn By Heart (Frankel), Red Cactus (Hard Spun) og Revolutme (Fast Company).


Anmeldelser: Meydan, torsdag 21. januar

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top