Brian Wilson testede forårsformen på Jägersro og fik nøjagtigt det svar han ønskede sig, da både 3-årige Noifsandbuts (Iffraaj) og 5-årige Mystic Town (Medicean) krydsede målstregen som vindere.
5-årige Mystic Town fik sæsondebut over 1000 meter i Goffs Skånska Trängregementets Minneslöpning, og efter en tæt opløbsstrid holdt han godt afsluttende Breakdancer (Tale Of Ekati) bag sig med hoved.
Feltet var ramt af to forhåndsafbud fra Fredrik Reuterskiölds Nocentsinkentucky (Goldencents) og Riwaj (Firebreak), og dermed havde Mystic Town kun tre konkurrenter i kampen om førstepræmiens 50.000 svenske kronor.
Løbet var en forprøve til Pramms-dagens Jägersro Sprint (L) over 1200 meter den 23. maj, hvor Mystic Town og Breakdancer får endnu mere at se til mod konkurrenter som I Kirk (Eishin Dunkirk) og Nocentsinkentucky.
Mystic Town blev redet til sejr af trænersønnen Oliver Wilson.
MYSTIC TOWN (gb)
Fuks vallak 2016
v. Medicean (Machiavellian)
1. mor Becomes You (Lomitas)
2. mor Seattle Speight (Speightstown)
3. mor Gal From Seattle (A P Indy)
Søskende i Skandinavien: Al Muna (82), Marta (90), Kal P Dal (68), Seattle Blossom.
7. karrieresejr i 20 starter.
936.491 SEK.
Ejer: Waleed Zawawi.
Træner: Brian Wilson.
Opdrætter: Buck Racing AB.
Købt for 160.000 DKK (Brian Wilson) på Scandinavian Open Yearling Sale i 2017.
Dansk double
Brian Wilson havde selvtilliden i orden da Mystic Town galopperede til start i Goffs Skånska Trängregementets Minneslöpning, for tidligere på dagen havde træneren allerede bogført sin første sejr med Maria Westmans 3-årige Noifsandbuts (Iffraaj).
I hænderne på Per-Anders Gråberg vandt Noifsandbuts med en sikker halv længdes afstand foran Rikke Bondes Stroxx Carlras (Footstepsinthesand), hvorefter der var yderligere en halv længde til Ellinor Rasmussons Galway (Garswood) på tredjepladsen.
Både Noifsandbuts og Stroxx Carlras gjorde deres første start på Jägersros dirt, og det kan meget vel tegne fremtiden for dem begge.
Vinderen gik som åring tilbage for 10,000 guineas på Tattersalls October Yearling Sale, hvorefter han blev købt af Maria Westman.
Han indledte karrieren med en andenplads bag Would He (Al Shemali) på Klampenborg i fjor, inden han i sin næste start var lige uden for præmierækken i Filip Zwicky Agency Futurity Stakes på Klampenborgs Derbydag, 15 længder bag No Nay Naughty (No Nay Never) og My Jamil (Al Shemali).
Der var 33.500 svenske kronor i førstepræmie i Irish Stallion Farms Maidenlöpning.
NOIFSANDBUTS (FR)
Fuks vallak 2018
v. Iffraaj (Zafonic)
1. mor Aksinya (Dalakhani)
2. mor Farnesina (Anabaa)
3. mor Wardara (Sharpo)
1. karrieresejr i 3 starter.
49.230 SEK.
Ejer: Maria Westman.
Træner: Brian Wilson.
Opdrætter: Cyril Humphris.
Ny 3-årsvinder fra Ramallo
Ricardo Ramallo serverede en gedigen overraskelse for spillerne, da Red Hailey (Helsinki) den 11. april aflagde sin maidentitel med fire længders afstand til sine konkurrenter.
Spillerne var godt og grundigt advaret på forhånd forud for søndagens debut over 1200 meter til jævnaldrene Chizonwheeels (Helsinki), og den mørkebrune hoppe levede op til forventningerne ved at besejre Kal P Dal (Power) med en sikker længde og yderligere fire længder til Klint (Fast Company).
Chizonwheels måtte dog først igennem en voldgiftsundersøgelse, som i sidste ende frikendte hesten men gav to løbsdagens udelukkelse til Cornelia Hartsmar for trængning i opløbet.
Chizonwheels er første afkom ud af Academy Award-datteren Be My Surprise, der selv er halvsøster til den danske Oaks-vinder Tap On Track (Bosun’s Watch) og nært relateret til den svenske St. Leger-vinder Be My Award (Academy Award) og ikke mindst Pramms-2’eren Be My Academy (Academy Award).
CHIZONWHEELS (SWE)
Mørkebrun hoppe 2018
v. Helsinki (Distorted Humor)
1. mor Be My Surprise (Academy Award)
2. mor Be My Apache (Be My Chief)
3. mor Ecstasy Apache (Exceller)
1. karrieresejr i 2. start.
33.500 SEK.
Ejer: Stall Jet HB & Decibel Racing KB.
Træner: Ricardo Ramallo.
Opdrætter: Stall Vozz, Troedsson, Svensson m.fl.
Suspicious Boy aflagde også maidentitlen
Endnu en formstærk Jägersro-træner er Nina Lensvik, der i søndagens 3-årsløb over 2200 meter sadlede Suspicious Boy (Appel Au Maitre) til sejr med hoved foran Jessica Long-trænede Sam (Maxios).
På trods af blot fem deltagere stod hestene virkelig godt til hinanden i distancetesten, men allerede efter halvdelen af distance var favoritten Bolivar Roads (Tamayuz) nærmest hægtet af de fire øvrige.
Suspicious Boy fik serveret en perfekt rejse lige bag pacen af Per-Anders Gråberg, men det tog sin tid at få presset hovedet foran Sam, der er halvbror til topnavne som Inaya (High Chaparral) og Sergel (Archipenko).
Suspicious Boy ejes af 360 North Horse Racing AB og er opdrættet på Stutteri Hjortebo af Martin Hjorth Jensen.
Han er ud af klassisk placerede Nudetnok (Academy Award) og halvbror til Auktionsløbsvinderen New Target (Center Divider).
Det var Suspicious Boys første start på hjemmebanen ovenpå seks forsøg uden at vinde på Klampenborgs græs i fjor.
Appel Au Maitre-sønnen leverede dog flere gode præstationer på græsset som 2-årig og afsluttede sæsonen med en andenplads i det 1800 meter lange Basnæsløb på god afstand af Good Fortune (Appel Au Maitre).
Per-Anders Gråberg havde forinden vundet med Brian Wilsons Noifsandbuts og fortsatte senere med sin tredje dagssejr i bøjlerne på Dina Danekildes Filia Kalejs (Footstepsinthesand).
SUSPICIOUS BOY (DEN)
Brun vallak 2018
v. Appel Au Maitre (Starborough)
1. mor Nudetnok (Academy Award)
2. mor Marigold (Cajun Cadet)
3. mor Stolga (Baillamont)
Søskende i Skandinavien: New Target (80).
1. karrieresejr i 7 starter.
111.270 SEK.
Ejer: 360 North Horse Racing AB.
Træner: Nina Lensvik.
Opdrætter: Martin Hjorth Jensen.
Købt for 220.000 DKK (360 North Horse Racing AB) på Scandinavian Open Yearling Sale 2019.