Danske Dina Danekilde vandt som den eneste jockey to sejre søndag eftermiddag på Jägersro.
Første sejr blev vundet med Rune Ohlsson-trænede Awesome Delight (Awesome Again), der efter en meget tæt opløbskamp fik sat hovedet foran Tennessee Soul/Paulo Cardozo.
Ind på opløbet lignede Absolute Soul/Valmir De Azeredo også en alvorlig trussel, men i sidste ende var det Awesome Delight og Tennessee Soul det handlede om.Sidenhen fulgte Dina Danekilde op med at vinde i bøjerne på araberhesten RM Escapada, der trænes af Gert Åke Åberg.
Søndagens eneste 2-årsløb var over 1200 meter og blev vundet af norske Espen Ski i sadlen på Ole Larsen-trænede Sanador (Big Brown), der efter endnu en hård opløbskamp besejrede Hans-Inge Larsen-trænede Margaux/Oliver Wilson.
Netop Hans-Inge Larsen tog sig i stedet af dagens bedst betalte opgør, Airbornehandicap over 1200 meter, hvor Gauntlett/Marcos Robaldo let med tre længder besejrede Wriggle/Dina Danekilde og Master Chef/Jacob Johansen. Førstepræmien var 50.000 kroner.

























