fbpx

Direktør i Dansk Hestevæddeløb fratræder

Morten Pagaard Arnesen stopper som administrerende direktør i Dansk Hestevæddeløb for at tiltræde en stilling som administrerende direktør for Randers Arena og idrætshaller i hjembyen Randers.


Morten Arnesen. Foto: Ole Hindby.

“Jeg er glad for de 2,5 år, hvor jeg har stået ved roret i Dansk Hestevæddeløb. Sammen har vi nået en lang række målsætninger, søsat flere afgørende initiativer og skabt et godt fundament for fremtidens hestevæddeløbssport”.

“Vi står overfor en strukturændring i sporten og en aftale med Sverige, som nu skal realiseres, og derfor er det også et naturligt tidspunkt at lade nye kræfter komme til”, siger Morten Arnesen.

Morten Arnesen har stået i spidsen for Dansk Hestevæddeløb siden oktober 2019 og bestyrelsesformand i Dansk Hestevæddeløb, John Kirketerp, takker Morten for indsatsen og samarbejdet:

“Morten Arnesen har stået i spidsen i en afgørende tid, og sikret, at vi nu står overfor en realisering af vores kommende samarbejdsaftale med Sverige og bidraget til en ny struktur i væddeløbssporten under Dansk Hestevæddeløb”.

“Derudover er projekt SIBA og Share A Horse blevet realiseret, flere dele af sporten er digitaliseret og arbejdet med et langsigtet fundament påbegyndt”.

“Vi takker Morten Pagaard Arnesen for sin store indsats med at klargøre Dansk Hestevæddeløb til de spændende opgaver, og vi går nu i gang med at finde hans afløser”.

Opsigelsesperioden er som udgangspunkt på seks måneder. Morten Arnesen skal videre i en stilling som administrerende direktør for Randers Arena og idrætshaller i Randers.

Pressemeddelelse fra Dansk Hestevæddeløb

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top