Aidan O’Brien-trænede Diego Velazquez, som delejes af danske Jakob Dalhoff, sprang kort før midnat lørdag aften af som favorit i Coolmore Turf Mile (G1) over 1600 meter i Keeneland. Desværre fik han ikke med det endelige udfald at gøre og måtte denne gang nøjes med femtepladsen.
Diego Velazquez tilbragte det meste af rejsen i den bageste del af feltet under Frankie Dettori, som rundt opløbssvinget forsøgte at få kontakt med de forreste, uden at det lykkedes.
I mål var Frankel-sønnen små fem længder bag vindende Rhetorical (Not This Time). Femtepladsen indbragte $27,750.
























































