fbpx

Det ligner Habla i Den Jydske Vinterfavorit

På trods af 10. pladsen i Svenskt Kriterium er Nanna Emilie Hansen-trænede Habla svær at komme uden om i årets sidste storløb på Jydsk Væddeløbsbanes finaledag.


Habla (nærmest kameraet) slutter tredje i Vinterfavoritternes Ærespræmie bag Brunello og Hitman. Foto: Burt Seeger.

Juniper Tree-datteren bliver storfavorit i Købmand Herman Sallings Mindeløb – Den Jydske Vinterfavorit over 1550 meter – hvor vinderen modtager 42.000 kroner.

Habla er på jagt efter karrierens første sejr i syvende forsøg, men hun har bestandigt gjort det godt i årgangstoppen med andenpladsen i Dansk Galops Auktionsløb og tredjepladsen i Vinterfavoritternes Ærespræmie som de hidtil største meritter.

Habla skal rides af Oliver Wilson og får seks konkurrenter i opgøret med Flemming Poulsen-trænede Jasmin Flower (Lawman) som den på papiret værste konkurrent.

Habla står 78 i handicap forud for Den Jydske Favorit – Jasmin Flower står ni kilo under på 69, efterfulgt af Paint It Black (Pomellato), Fool’s Gold (Al Shemali) og Mustang (Al Shemali).

Dertil kommer Brignoles (Center Divider) med en enkelt start bag sig samt debuterende Arthur (Center Divider).

“Selvom hun har sat pels, så er hun godt tilpas. Hun trivedes ikke på dirten, men har taget løbet godt”, fortæller Nanna Emilie Hansen om Habla i Fast Track Racings trænerkommentarer til finaledagen i Aarhus.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top