fbpx

Den norske Derbydag tager form

Mandag udkom anmeldelserne til den norske Derbyweekend den 21. og 22. august. Derbydagen tager for alvor form nu, og der står 35 navne tilbage i hovedløbet før fredagens startanmeldelse.


Stroxx Carlras skal forsøge at blive dobbelt Derbyvinder den 22. august. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Listen til Norsk Derby 2021 toppes med et handicap på 88 af dansktrænede og -ejede Stroxx Carlras (Footstepsinthesand), der skal forsøge at følge op på sin svenske Derbytriumf og levere en ny sejr til Rikke Bonde.

Stroxx Carlras står tre kilo højere end Francisco Castro-trænede Pusjkin (Muhaarar), der efter sin tredjeplads i Svenskt Derby fulgte op med en andenplads bag Wolfof Vancouver (Speightstown) i Hurricanelöpning. Sidstnævnte er ikke meldt i løbet.

Niels Petersen, der for alvor ramte en uhyggelig stærk staldform på den danske Derbydag, er repræsenteret med syv af de tilbageværende 35 heste med Noble Justice (Noble Mission) og White Heart (Camelot) som de to mest toneangivende med 82 i tal.

Den norske Derbydag byder på yderligere storløb som Marit Sveaas Minneløp (Gr.3), Polar Cup (L), Lanwades Stud Stakes (L), Derby Mile, The Heatherwold Cup og Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer.


Se samtlige anmeldelser til Derbyweekenden på Øvrevoll:

Lørdag 21. august

Søndag 22. august (Derby Dag)

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top