Louise Møller har været aktiv i galopsporten i mange år uden at gøre det helt store væsen af sig. Men lige nu er den 23-årige jyske pige flyvende med 5 sejre som amatørrytter i år og 8 sejre som lærling siden 1. juli. Hun giver kæresten Mark Larsen en stor del af æren for, at det går så godt.
Hun er 1,80 m høj, blond, køn, slank, ja faktisk tynd som en pind som hun selv siger, og noget af et særsyn inden for galopsporten. Ikke så meget på grund af vægten, som holder sig omkring de 50 til 51 kg men mere på grund af højden.
I en verden, hvor mændene og for den sags skyld også kvinderne ikke er større end tobak for en skilling, er det klart, at der bliver lagt mærke til Louise Møller.
Det er hun vant til, hun ved godt, at høje piger kan få adgangskort til en karriere inden for f.eks. modelverdenen, men hun har kastet sin kærlighed på galopsporten.
“Jeg må have en høj forbrænding”, ler hun. “Jeg kan spise lige hvad jeg vil, jeg har overhovedet ingen problemer med vægten. Da jeg startede på Københavns Galopbane var der flere jockeys der troede, at jeg gik ud og kastede maden op, men de ved nu, at sådan er det ikke. Jeg kan også godt gå til en stor middag dagen før et løb og alligevel er min vægt den samme næste dag”.
Interessen for galopsporten
Louise Møller er født og opvokset i Ålborg. “Jeg har altid været helt tosset med dyr, og siden jeg begyndte at ride, blev min familie også interesseret i sporten. Jeg startede som 4-årig og det var både dressur og springning og senere ponygalop. Min far tog med mig til alle stævner, fordi han syntes det var spændende. Vi har været et helt lille team han og jeg, og senere tog han trænerlicens for at kunne stå for min egen hest”.
Som 12-årig fik Louise en pony der kunne løbe stærkt. Den fik hun opstaldet hos en galoptræner og han hjalp hende med at komme rundt til nogle ponyløb.
Et par år senere byttede hun ponyen med en fuldblodshest, som desværre ikke kunne løbe så stærkt. “Hende red jeg mine første væddeløb på, men den blev nummer seks næsten hver gang.
Men galoptræneren hjalp mig i gang, og jeg fik en masse ridt i Ålborg året efter”, fortæller Louise. “Jeg fik så en bedre galophest der hed Hole in One. Hun var en rigtig god provinshest og lærte mig en masse. Hun kunne det hele selv, så hende havde jeg meget stor glæde af”.
Udlandet kalder
Som 17-årig flyttede Louise Møller sammen med sin daværende kæreste til Odense. Der gjorde hun det sidste år færdig på handelsskolen og i fritiden red hun ud for Sussi Hald og John Antonsen.
“De har altid givet mig gode ridt i provinsen og givet mig chancer for at vise, at jeg altså godt kunne”, fortæller hun.
“Efter at jeg var færdig med handelsskolen tog jeg et sabbatår og var bl.a. i USA. I de første tre måneder var jeg sammen med Tina Mortensen og vi red ud for nogle forskellige trænere derovre. Så var jeg lige på en kort sviptur i Danmark og derefter tog jeg til Kentucky og var tilknyttet nogle forskellige trænere. Jeg skulle egentlig have været med til Saratoga og træne for Elliot Walden, der på det tidspunkt havde nogle rigtig gode heste, også mange derbykandidater, så det var en stor chance for mig, men så brækkede jeg næsen og havde også lige mødt Mark, så jeg tog hjem igen. Og siden er det jo gået slag i slag”, smiler Louise.
Tiden som lærling
Egentlig var det Louise Møllers plan at læse videre til dyreadfærdsterapeut. Men Mark Larsen prøvede at give sin kæreste lidt mere selvtillid som jockey. Hun mødte ham for omkring to år siden, og de bor nu sammen på Ordrupvej.
“Jeg var utroligt nysgerrig efter at lære en masse, og da jeg mødte Mark kunne jeg lige så godt udnytte muligheden og lære af ham. Jeg ville jo gerne blive ved med at ride væddeløb og syntes det var spændende, nu da jeg var kommet til Klampenborg og gerne ville have en fod ind dér.
I vinteren 1999/2000 trænede jeg flere gange om ugen på plastichesten i jockeyrummet på Klampenborg og lærte en masse om begreberne og teknikkerne og måtte så bare gøre det bedste for at overføre det til de rigtige løb. Hver gang Mark har været i nogle stalde har jeg fået lov at komme med og ride ud sammen med ham. Så kunne han rette på mig og fortælle, hvad jeg skulle gøre. Og det har hjulpet mig meget, så det er hans fortjeneste, hvad jeg kan nu”, fortæller hun.
Sammen ejer det unge par den lovende hest Luconic. Den står opstaldet på Bregnerødgård.
“Egentlig var det slet ikke meningen, at jeg skulle være lærling allerede nu. I starten tror man ikke rigtig på sig selv som lærling. Er man nu god nok, får man ridtene o.s.v.? Så jeg havde egentlig forestillet mig, at den dag Mark blev træner, ville jeg gerne i lære. Men Mark syntes, at når vi nu havde hest sammen og red ud for Helle Christensen, så kunne jeg lige så godt tage springet nu”.
Inden den endelige beslutning om at gå i lære blev truffet, kontaktede Louise flere forskellige trænere og fik den positive melding, at de gerne ville benytte hende.
Siden 1. juli i år har Louise Møller så været i lære hos Helle Christensen på Bregnerødgård og otte sejre i løbet af omkring seks uger fortæller alt om, at det var en rigtig beslutning.
Mens vi snakker videre knurrer, bipper og larmer hendes mobiltelefon. Det er en træner fra Sverige, der ønsker at booke Louise som jockey i et par løb senere på ugen.
Den beskedne pige virker helt benovet over, at der er bud efter hende. Hun fortæller, at hun nu selv kontakter trænere og ejere for at gøre opmærksom på sig selv som jockey. Og ofte lykkes det, fortæller hun glad.
“Det er stadig lidt af en omvæltning for mig at være lærling, men jeg tror på, at hvis jeg beholder begge ben på jorden og ikke lader succesen stige mig til hovedet, så skal det nok gå, når jeg er udlært. Jeg vil jo gerne blive ved med at ride væddeløb og håber på, at trænerne stadig vil bruge mig, når jeg ikke har lettelsen mere, og at jeg kan kæmpe på lige fod med Kim og Mark og alle de andre. Mark mener, at jeg godt kan begå mig i Skandinavien, når jeg udlært, men nu må vi se”.
10 år frem
Louise Møller har en drøm. Om den bliver til virkelighed vil tiden vise, men hendes drøm går ud på, at hun gerne vil have en gård et eller andet sted med en stald fuld af galopheste, helst i Danmark.
Hun har dog ikke noget imod at tage til USA og bosætte sig, for hun har ikke de helt store forhåbninger til sporten i Danmark.
“Selv om Henry Deane har gjort en kæmpe indsats for Københavns Galopbane, så varer det vist mange år endnu, før jeg tør håbe på en større fremgang. Danmark er nok ikke det nemmeste sted at overleve i for en professionel”, siger hun.
Så længe hun og Mark Larsen er unge vil de gerne ud og opleve verden.
De har talt om at tage til Kenya denne vinter for at kigge på forholdene og længere ud i fremtiden påtænker de at besøge Florida. Det er hvad de satser på nu.
“Vi har også talt om at bosætte os i udlandet et år eller to, men lad os nu se, måske ender det med noget helt tredje, nemlig bryllup og børn”, slutter Louise.
