fbpx

Debut til første afkom ud af Harbour Light

Sæsonens næstsidste løbsdag i Klampenborg indledes med Firm Management 2-års Maidenserien over 1200 meter. Hér bliver der debut til Guadeloupe, som er første afkom ud af Kriteriums- og 2000 Guineas-vinderen Harbour Light.


Guadeloupe ses herover som føl med sin mor Harbour Light og opdrætter Iben Hjorth Buskop. Foto: Stutteri Hjortebo.

Appel Au Maitre-datteren er opdrættet på Stutteri Hjortebo, ejes af Stald Seaside og trænes af Søren Jensen – en konstellation der igennem årene har været garant for succes med “børn og børnebørn” af Lady Clementine (Richard Of York).

Stald Seaside ejede selv Guadeloupes mor Harbour Light (Academy Award), der som 2-årig bl.a. vandt Dansk Kriterium på Klampenborg og Amacitalöpning på Bro Park, hvorefter hun som 3-årig vandt Dansk 2000 Guineas og var tredje i både Dansk Derby og Dansk Oaks.

Som 4-årig sluttede hun anden i Dansk Breeders’ Cup, men nåede grundet en skade aldrig tilbage til det topniveau hun viste som 2- og 3-årig.


Harbour Light med sin træner Søren Jensen og Seaside-teamet efter sejren i Dansk Kriterium 2013. Foto: Burt Seeger.

Harbour Light er helsøster til Derbyvinderen Sir Henry, der var ejet af Karin Salling og trænet af Søren Jensen, og ikke mindre end syv af hoppens øvrige søskende har været i Stald Seasides eje.

Blandt disse findes øvrige storløbsvindere såsom helsøstrene Silvertown og Beaufort Twelve samt Baltic Exchange (Appel Au Maitre).

Harbour Light folede i fjor en hingst efter Moohaajim (Cape Cross), der er købet af Ole Torkdahl og nu er døbt Drot Torkdahl, og tidligere i år fik hun en hoppe efter samme far på Hjortebo.

Guadeloupe møder bare fire konkurrenter på lørdag, men de har alle fordelen af at have startet tidligere.

Bent Olsen-trænede Paco (Juniper Tree) har fået tildelt et handicap på 73 efter sin fjerdeplads i Vinterfavoritternes Ærespræmie, og han står således fem kilo højere end Bettina Andersen-trænede Never Pass Me (No Nay Never), mens hverken Roxsand (Giant Sandman) og Onyx (Royal Experiment) har fået et officielt tal endnu.



Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top