Dansk-svensk rekordsalg til Godolphin: Vandt let i debuten på Kempton

Tilbage i april stod The Nordic Partnership, som er et lille konsortium bestående af svenske og danske interesser, for en rekordhandel på Doncasters Breeze Up Sale, da deres 2-årige hingst efter Mehmas blev solgt for £1,000,000 – tilsvarende 8,6 millioner kroner – til Godolphin. Onsdag debuterede hingsten med en let sejr på Kempton.


Maria Stetsyk og Jakob Dalhoff, som er en del The Nordic Partnership, med Rapid Force forud for Breeze Up-auktionen i Doncaster i april. Foto: GalopSport.

Rapid Force, som Sheikh Mohammed har døbt Mehmas-sønnen, fik debut over 1200 meter på Kemptons all-weather, og han mødte kun to konkurrenter. William Buick tog det roligt fra start og ventede helt til sidste del af opløbet, før han gav endelig marchordre.

Herfra gik det stærkt, og Rapid Force accellererede let forbi mere rutinerede Mr Writer (Dark Angel) til en to længders sejr.

“Han er en stærk dreng, som bliver endnu bedre som 3-årig”, sagde William Buick blandt andet i det efterfølgende sejrsinterview, der sammen med løbsreprisen kan ses i videoen herunder.


Seneste artikler

Scroll to Top