fbpx

Cronbergs andelsspil: Over 90.000 kroner i overskud

Op til flere gange om ugen har kunder hos ATG mulighed for, at købe sig ind i Niclas Cronbergs personlige andelsspil til V4, V5 og V64 på de skandinaviske galopbaner. Allerede nu er der et plus på over 90.000 kroner på kontoen.


Niclas Cronberg. Foto: GalopSport.

“Idéen til andelsspillene opstod fordi jeg de seneste sæsoner har leveret andelsspil på Jägersro og Göteborg, som folk på selve banen har haft mulighed for at købe sig ind i. Jeg blev i den forbindelse kontaktet af nogle af dem, der plejer at følge mine tips. De spurgte om jeg ikke kunne udforme en personlig kupon de kunne være med på”, fortæller Niclas.

“Det fik mig til at tænke på hvad jeg som privatperson kan gøre for at viderebringe mine kundskaber, og tanken var, at det måske kunne vække interesse hos folk der aldrig tidligere har spillet eller overhovedet set en galophest”.

“Man ved jo aldrig, men forhåbentlig kan det føre til nye besøgende og måske endda til nye hesteejere”.

Niclas Cronberg har nu fundet en måde hvorpå han kan nå ud til rigtig mange mennesker, og som han selv udtrykker det, kan give noget tilbage til en sport der har givet ham så mange oplevelser og som han elsker over alt andet.

Hvordan foregår et andelsspil?

“Jeg skaber andelsspillet hos ATG og deler det på Twitter og Facebook”.

“Normalt laver jeg et system med mine første tanker og et nyt system i ‘sidste minut’ når alle de udgåede og øvrige ændringer foreligger”.

“Oftest er systemet på 1200 til 1600 kroner, og hver andel koster 50 kroner. Man kan købe så mange andele man ønsker indtil der ikke er flere, og nogle gange – når jeg ser en mulighed for høj udbetaling, for eksempel i V64, så bliver det et større system”.

Hvorfor lige 50 kroner per andel?

“Det er fordi alle skal have en chance for at være med og opleve spændingen”.

“Jeg synes, at det her er en virkelig sjov måde at løfte galopsporten på, og der er kommet mange nye til, som aldrig har set et galopløb eller spillet på galop tidligere”.

Får du nogle reaktioner fra dem der køber en andel?

“Ja, der er mange der giver lyd fra sig – også med en masse forskellige spørgsmål, som jeg forsøger at svare på og hjælpe med. Og det er selvfølgelig altid skønt når folk skriver og takker for gevinsterne”.

“En af dem der nu konsekvent køber andele skrev til mig, at så ofte har han ikke vundet siden 1972, og en anden skrev, at hun nu er blevet så forelsket i galopsporten at hun definitivt skal besøge Jägersro og Klampenborg når muligheden opstår igen”.

Regnskabet

“Indtil nu har jeg, efter at have modregnet indsatserne, tjent 90.262 kroner på mine andelsspil siden den 28. april”, siger Niclas Cronberg lørdag morgen forud for Klampenborgs løbsdag 23. maj.

54% af alle indleverede systemer at været gevinstgivende.

Vil du dele et par af dine tanker med GalopSports læsere forud for Pramms-dagen?

“Jeg vil gerne fremhæve tre heste, som jeg synes folk skal tage med på deres V64”.

“Bent Olsen-trænede Miintaka gik et virkelig godt løb på Klampenborg senest og lader til at være tæt på topformen. Samtidig trives han normalt på Jägersro, og han skal med i V64-2”.

“I V64-4 har jeg en følelse af at Martin vinder. Susanne Berneklint sender sine heste velforberedte ud på Pramms-dagen og Martin kan godt være en ‘chance-banker’ i et ellers åbent opgør”.

“I sidste afdeling kan det være tid for Maria Sandh-trænede Mr Pimms. Han har tidligere vist, at han fungerer godt på Jägersro, og han kommer til at afslutte stærkt”.


Udover sine andelsspil har Niclas Cronberg i 2020 også introduceret sin private ‘internationale podcast’ hvor han taler med de skandinaviske ryttere om kommende ridt på løbsdage.

Den seneste podcast, hvor Oliver Wilson, Fredrik Janetzky og Per-Anders Gråberg fortæller om deres ridt på Klampenborg 23. maj og Jägersro 24. maj, kan høres hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top