Charlottenlund Travbane lukker i 2027

Dansk Hestevæddeløb bekræfter i en pressemeddelelse onsdag morgen, hvad flere danske travsportsmedier allerede skrev om i går, nemlig at Charlottenlund Travbane lukker i løbet af 2027. Det sker i forbindelse med etableringen af ‘Vision Øresund’ – et samarbejde mellem Sverige og Danmark for at udvikle travsporten i Øresundsregionen.



Visionen handler om at skabe en sammenhængende travsportsregion på tværs af Øresund – med den nye travbane på Jägersro som hovedbane og med ambitionen om at etablere et moderne trænings- og udviklingscenter på Sjælland.

“Charlottenlund har en stolt historie, men fremtiden kræver nye rammer. Med Jägersro som hovedbane og en moderne træningsfacilitet på Sjælland får travsporten et stærkere udgangspunkt for vækst i regionen”, fortæller Dansk Hestevæddeløbs bestyrelsesformand Stig Holst Hartwig blandt andet i onsdagens pressemeddelelse.

Som en del af samarbejdet undersøger parterne muligheden for en fælles ejerstruktur for spilleselskabet Bet25 i Danmark – med det formål at skabe mere stabile indtægter og en mere bæredygtig finansieringsmodel for travsporten.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top