I lørdagens hovedbegivenhed på Klampenborg Galopbane, Stay The Trip over 2300 meter, var flere af årets hotte derbyemner bragt til start.
Det gjaldt bl.a. Flemming Poulsens Saertex, Desmond Scarletts Cut Corbierre og Ole Larsens On The Fairway.
Ingen af disse var dog i stand til at kunne hamle op med Søren Jensens brune hingst Cerruti, der for alvor beviste at derby-distancen passer ham aldeles overtruffent.
Kim Andersen kunne roligt tage hænderne ned før mål og afvise staldkammeraten Eko Negresco til andenpladsen med en lille længde.
Cut Corbierre var 3. gennem mål, men blev deklasseret til tredjepladsen efter trængning af All Star.
Mark Larsens dag
Jockey Mark Larsen vandt 3 dagssejre og tog et pænt skridt op af jockeylisten, der fortsat ledes af Kim Andersen.
Mark red i 6. løb Lennart Reuterskiölds Courant til sejr foran Manipulation/O.Larsen og Secret Logan/Andersen, der ind på opløbet førte med adskillige længder.
Dagens anden sejr kom i løbet efter, hvor Mark på ryggen af Miss Slender afviste Last Row/Andersen kort før mål.
Endelig vandt Mark Larsen i dagens sidste løb på Lions Itchiban foran svenske Blackbush, ligeledes redet Kim Andersen.
Kim kunne, selv om det blev til et par tætte nederlag til sin ven Mark, trøste sig med, at han endu en gang står med utrolige kort på hånden inden Dansk Derby.
Cerruti kan være svaret efter den opvisning han lavede i dag.