fbpx

Brocco blev Årets Hest på Fyn

Andenpladsen i lørdagens Stark Fyensløbet var tilstrækkeligt for Sandie Kjær-trænede Brocco til at sikre titlen som Årets Hest på Fyn.


Sandie Kjær. Michelle Gross og Brocco modtager titlen som Årets Hest på Fyn af Fyns Galopklubs formand Gert Larsen. Foto: Gorm Foto.

”Det er anden gang for staldens vedkommende”, siger Sandie dagen derpå.

“Ferrari Junior vandt titlen for nogle år siden”.

“Brocco er bare en skøn hest. Han er fit og elsker væddeløb, desværre bare ikke i Klampenborg – hvorfor ved jeg ikke”.

”Sidst vi havde ham på Klampenborg var til et showløb, hvor han smadrede transporten på vejen hjem”.

”Starten i går kan være hans sidste i år. Alternativet er et løb i Stockholm”, siger Sandie Kjær om den tidligere svært skadede hest.

”Han fik en grim seneskade op til Norsk Derby, så det er jo bare herligt, at vi fik ham op at stå igen. Han fylder kun seks til nytår”.

”Brocco har en stor fordel til hverdag i makkerskabet med Michelle Gross. Uden hende var vi ikke nået hertil i dag, og jeg er også sikker på, at Brocco får en god sæson i 2020″, konkluderer Sandie Kjær.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top