Årgang ’20: Hoppeføl efter Pistachio hos Bechmann Racing

Familien Bechmann, der igennem bl.a. den dobbelte klassiske vinder Silvertone var blandt Danmarks førende opdrættere i 2019, har taget imod årets første føl på stutteriet i Nordsjælland.


Hoppeføl v. Pistachio ud af Charming Loza (Lawman). Foto: Bechmann Racing.

“Et hoppeføl efter Pistachio ud af Charming Loza“, beretter Hanne Bechmann.

Charming Loza (Lawman) startede fire gange som 3-årig i England for træner Charlie Fellows, og prøvede både græs og all-weather på bl.a. Newmarket og Lingfield.

Hanne og Jens Bechmann købte hende på Tattersalls December Sale i 2018 i fol ved Gruppe-1-vinderen Decorated Knight, og hun folede i fjor en hingst, der forventes at gå igennem ringen på Scandinavian Open Yearling Sale til september.

Det nyfolede hoppeføl er dermed andet afkom ud af Charming Loza, som selv er halvsøster til Listed-placerede Bournemouth Belle (Canford Cliffs) og den dobbelte 3-årsvinder Necoleta (Intello).

Seneste artikler

Scroll to Top