fbpx

Bechmann Racing: Helbror til Silverstone

Hos Hanne og Jens Bechmann i Nordsjælland har Oaks-vinderen Loquita folet et hingstføl efter Pistachio. Føllet er dermed helbror til sidste års dobbelte Oaks-vinder Silverstone.


Hingstføl v. Pistachio – Loquita (Final Appearance). Foto: Bechmann Racing.

Hingsten er Loquitas sjette føl siden hun i 2013 folede for første gang, og samtlige føl har været efter Pistachio.

Hendes første afkom var 2-årsstjernen Hongkong Paradigm, efterfulgt af Derby Trial Stakes-vinderen Cloud Walker, sidste sæsons danske og norske Oaks-vinder Silverstone, 2-årsvinderen Laban samt en endnu unavngiven hingståring.

Selv vandt Loquita tre gange som 3-årig, heriblandt Dansk Oaks på Klampenborg, hvorefter hun sluttede på andenpladsen bag Søren Jensen-trænede Attention Please i Breeders’ Prize Classic på Øvrevoll.

Hun var blandt de store favoritter til 2011-udgaven af Dansk Breeders’ Cup, men pådrog sig en slem skade i det tidlige forår og startede aldrig igen.

Silverstone og Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger.
Silverstone og Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger.

Loquita er efter Final Appearance (Sadler’s Wells) og opdrættet på Stutteri Hjortebo. Hun er helsøster til Derby-2’eren Le Chef og vinderne Picnic, Bon Appetit og Eko Sheraton, samt halvsøster til bl.a. Dansk Breeders’ Cup-vinderen Premier Cru (Cajun Cadet), 2000 Guineas-2’eren Pro Hunter (Academy Award) og Breeders’ Prize Classic-2’eren Le Roi (Academy Award).

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste nyheder

Scroll til toppen