fbpx

Backcountry til tops i ITM Göteborgs Stora Pris

Annette Stjernstrand-trænede Backcountry tog årets tredje sejr, da han søndag eftermiddag slog Wido Neuroths duo Everest Voice og Dardenne i ITM Göteborgs Stora Pris med 125.000 svenske kronor til førstepræmie.


Indvendige Backcountry vinder ITM Göteborgs Stora Pris foran Everest Voice. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Med sin ejer Nathalie Mortensen i bøjlerne vandt Oasis Dream-sønnen med hoved foran Everest Voice, og han er nu stærkt på vej mod at nå sit tidligere handicapmæssige topniveau på 92.

Backcountry starter allerede igen kommende søndag på den norske Derbydag i Oslo.



Havana Red og Kaia Sofie Ingolfsland vinder Fred Armstrong Cup. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Også Lennart J:r Reuterskiölds 4-årige hoppe Havana Red fortsætter sin march mod den ypperste skandinaviske hoppeelite.

Trods et kilos overvægt sejrede Havana Gold-datteren let med tre længder i Fred Armstrong Cup over 2200 meter foran Sublissimo (Bertolini), Victor Kalejs (Spring At Last) og Gold Tyranny (Zoffany).

Førstepræmien var 50.000 kronor værd for danske The JC Organization.



2-årige Fickle Mistress aflægger sin maidentitel for Ulrika Holmquist. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Søndagens maidenløb for den yngste årgang blev vundet af Kahlil de Burcas debutant Fickle Mistress (Fast Company), der med en sikker længde slog Tussilago Farfara (Equiano).

Ulrika Holmquist var i bøjlerne på vinderen.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top