fbpx

Arqana: Lone Kaj-Nielsen køber Nascettas halvbror

På førstedagen af Arqanas Select Sale i Deauville har Lone Kaj-Nielsen igennem Morten Buskop Bloodstock handlet en Dark Angel-lillebror til den 3-årige Dubawi-datter Nascetta.


Arqana Select Sale lot 50 – brun hingst v. Dark Angel ud af Cladocera (Oasis Dream). Foto: Morten Buskop Bloodstock.

Hammerslaget faldt på 150.000 euro for hingståringen, der er tredje afkom ud af den dobbelte Gruppe-2-vinder Cladocera (Oasis Dream) og altså efter Middle Park Stakes (Gr.1)-vinderen Dark Angel (Acclamation), som de seneste tre år har bedækket til en takst på 85,000 euro på Yeomanstown Stud i Irland.

Lone Kaj-Nielsen betalte i sensommeren 2018 525,000 euro for Nascetta, der i dag står 80 i handicap.

Året efter købte Godolphin Nascettas Galileo-halvbror, Centrical, for 750,000 euro.

Nascetta ved sin maidensejr på Klampenborg. Foto: Burt Seeger.

Centrical er endnu ustartet, men lever han på et tidspunkt op til købspris og vinder et Gruppeløb, er pengene for både Nascetta og den nyerhvervede Dark Angel-søn givet godt ud.

Hingsten går nu i træning hos Skandinaviens forsvarende championtræner Bent Olsen i Klampenborg.


Se video af åringen herunder:


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top