Arqana: Breeze Up starter kl. 12 i Deauville

Sidste halvdel af denne uge står på Breeze Up i Deauville. Torsdag kl. 12 breezer lidt mere end 150 2-årige heste, hvoraf en del er forhåndsanmeldt til Sveriges Derby & Oaks-serie i 2026. Arqanas skandinaviske repræsentant Morten Buskop er som altid på plads og klar til at assistere i løbet af de tre kommende dage.


Morten Buskop under inspektion på Arqana. Foto: GalopSport.

Torsdagen står på breeze up på græsset i Deauville, fredag er inspektionsdag, og på lørdag går hestene gennem ringen.

Buskops hidtil mest meriterede Breeze Up-køb i Deauville er Pramms-, Polar Cup og Stockholms Stora Pris-vinderen Brownie (Sunday Break), som igennem hele karrieren var ejet af Lone Kaj-Nielsen og trænet af Bent Olsen på Klampenborg.

Vino Rosso-sønnen Streetfightin’ Man, der vandt på Klampenborg i lørdags for Marianne Halberg og Flemming Poulsen, hører også til Arqanas ‘Breeze Up Graduates’, ligesom Lennart J:r Reuterskiölds Derbyvinder og nu York-opstaldede avlshingst Hurricane Red (Hurricane Run) kom fra netop dette salg.

Årets første Listed-vinder på Jägersro, RC Racings Havandi (Le Havre), er også en hest Morten Buskop bød hjem i ringen i Deauville – det var dog under Arqanas October Yearling Sale i 2022.

Buskop kan kontaktes på +45 26 95 01 34 og mbuskop@live.com


Se mere:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top