Onsdag den 15. januar blev dagen hvor Annie Nilsson Lindahl også bragte sig selv på tavlen ‘Down Under’, da hun sejrede med John Blackadder-trænede Quick Story på Riccarton Park i New Zealand.

Den svenske jockey skulle kun bruge seks chancer for at bogføre sin første vinder under årets vinterophold, og sejren var små 60.000 kroner værd for 5-årige Quick Story (What’s The Story).
En lille reportage fra løbet, samt det efterfølgende sejrsinterview med Annie kan ses via dette link.
Kort før Annie Nilsson Lindahl red sin første vinder i New Zealand, havde Ulrika Holmquist også vundet på samme bane. Ulrika vandt i bøjlerne på John & Karsons-trænede On File (Sweynesse).
Svensk ‘girlpower’ på Riccarton!