Andenplads til Sagittarius på Ascot

Rune Haugen-trænede Sagittarius leverede en fremragende indsats søndag eftermiddag i The Cumberland Lodge Stakes (Gr.3) på Ascot, hvor hingsten efter føring i opløbet kun blev slået af Gulch-sønnen Nayef, der tidligere på året var favorit i både 2000 Guineas og Epsom Derby.

Nayef havde ikke de store problemer med at vinde løbet foran Sagittarius, som dog efter flot opløbskamp henviste Boreas/Frankie Dettori til tredjepladsen.

Fernando Diaz var i sadlen på Sagittarius, der nu har andenpladser i både Scandinavian Open Championship (Gr.3), Stockholm Cup International (Gr.3) og Cumberland Lodge Stakes (Gr.3).

Sadler’s Wells-sønnen fortjener uden tvivl snart en Gruppe-løbssejr, og den kommer med garanti også, hvis hingsten holder sig sund og rask.

Seneste artikler

Scroll to Top