fbpx

Al Shemali-hoppe ud af Teofilo-datteren Giulia

Hos Sandie og Kasper Bregnager Kjær i Skibby er Teofilo-datteren Giulia nedkommet med sit livs andet afkom.


Hoppeføl v. Al Shemali ud af Giulia (Teofilo). Foto: Sandie Bregnager Kjær.

“En stor hoppe efter Al Shemali”, fortæller Sandie Bregnager Kjær.

Giulia fik sit første føl i fjor, en hingst efter Wilshire Boulevard (Holy Roman Emperor), der skal fremstilles på Scandinavian Open Yearling Sale til efteråret.

Giulia blev købt til Danmark for 75,000 euro på Goffs Orby Sale i 2015, men nåede grundet en skade tidligt i karrieren kun at starte to gange på Klampenborg som 4-årig i Søren Jensens regi.

Hoppen er ud af den ustartede Gone West-datter Yes Oh Yes, der i avlen er mor til to vindere – heriblandt Giulias helbror Theodorico, der i Godolphins farver leverede flere store 2-årspræstationer i Irland.

Blandt andet med en sejr over 1400 meter på Leopardstown og en tredjeplads mod 21 konkurrenter på The Curragh, hvor han førte til kort før målstregen før han blev fanget af den senere Breeders’ Cup Juvenile Turf (Gr.1)-vinder Hit It A Bomb (War Front).

En anden af Giulias brødre, Western Dawn (Dawn Approach), er vinder som 3-årig i Irland.

Yes Oh Yes er halvsøster til de to Gruppe-3-placerede hopper Aaroness (Distorted Humor) og Sumba Sunset (Street Cry).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top