fbpx

Admiral De Vega sikrede norsk triumf i Stockholms Stora Pris (Gr.3)

Annike Bye Hansen og Väsby Häst har endnu en topstjerne på den skandinaviske scene. Hard One To Please og General De Vega får selskab af Admiral De Vega, der søndag vandt Stockholms Stora Pris (Gr.3) efter et dristigt indvendigt ridt af Jacob Johansen. Lope De Vega-sønnen vandt til slut let foran Good Fortune, Brave Emperor og King David.



Det gik stærkt fra start i Gruppe-3-løbet med Bent Olsen-trænede Pjerrot et par længder i front. Ind på opløbsstrækningen var der ikke mere i tanken hos Pjerrot (Hard Spun), og i stedet skød Good Fortune (Appel Au Maitre) frem med King David (Elusive City) udvendigt og Brave Emperor (Sioux Nation) indvendigt for sig.

“Det flaskede sig helt perfekt. Vi havde en plan om at lægge os bagved og lade ham slappe af. Vi havde en idé om, at hvis han kunne slappe af fra start, ville han havde en masse at skyde med til slut”, sagde en glad Jacob Johansen efter triumfen, som var 600.000 svenske kronor værd for Väsby Häst.

Admiral De Vega og Jacob Johansen vinder Stockholms Stora Pris (Gr.3). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Annike Bye Hansen og Väsby Häst har haft et fantastisk samarbejde de senere år.

I første omgang med topsprinteren General De Vega (Lope De Vega), og nu også med Hard One To Please (Fast Company) og Admiral De Vega (Lope De Vega). De to sidstnævnte har vundet de to største opgør for 3-årige og ældre heste på Bro Park, og de er bare fire år begge to.

Jacob Johansen og Admiral De Vega. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Søren Jensen-trænede Good Fortune leverede en ny toppræstation ved at henvise den engelske gæst Brave Emperor til tredjepladsen, mens sidste års vinder King David var ganske kort efter som fjerde. Siden fulgte Wido Neuroths Like A King (Kingman) et par længder foran Flemming Velins duo Vatican City (Galileo) og Unconquerable (Churchill).

Træner Annike Bye Hansen og ejer Hans Sköld med Stockholms Stora Pris (Gr.3)-vinderen Admiral De Vega. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top