fbpx

Adare Manor slået med hals i Santa Anita Oaks (G2)

Michael Lunds 3-årige Uncle Mo-datter Adare Manor måtte som storfavorit lide et knebent nederlag i lørdagens Santa Anita Oaks (G2). Hoppen blev slået med hals af Desert Dawn (Cupid) og havde mere end syv længder ned til Ain’t Easy på tredjepladsen.


Johnny Velazquez fik ellers den planlagte rejse udvendigt for Ain’t Easy, og de to heste havde på vej ind i opløbssvinget slået et stort hul de øvrige.

Juan Hernandez havde imidlertid fået et stærkt momentum på ryggen af Desert Dawn, der ved toppen af opløbet fik kontakt til de to forreste og ufortrødent fortsatte forbi.

Adare Manor gav sig dog ikke uden kamp og kæmpede sig tilbage, dog uden at kunne slå egentlig contra.

Sejren gav 100 point til Kentucky Oaks til Desert Dawn, mens Adare Manor måtte nøjes med 40. Forhåbentlig mødes de to hopper igen fredag den 6. maj på Churchill Downs.


Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top