fbpx

Aarhus afrunder galopsæsonen med Den Jydske Vinterfavorit

Jydsk Væddeløbsbane er på lørdag vært for årets sidste fire galopløb i Danmark. Dagen indledes med Herman Sallings Mindeløb – Den Jydske Vinterfavorit, hvor ni deltagere fra seks forskellige stalde kæmper om en førstepræmie på 45.000 kroner.


Speedgirl og Francis Waweru aflægger herover sin maidentitel foran Eyvind. Foto: Ole Hindby.

Kaj Sørensens Speedgirl (Go Go Gadget), der senest fik brudt Lea Olsens dominans blandt de 2-årige i Aarhus, er atter starterklæret med Francis Waweru, og helsøster til Jyllandsløbsvinderen Speedman skal sammen med staldkammeraten Summer Dale (Juniper Tree) dyste mod netop Lea Olsens tre tidligere 2-årsvindere Wide Awake (Appel Au Maitre), Total Fun (Giant Sandman) og Støjberg (Appel Au Maitre).


Støjberg er én af tre kandidater til Herman Sallings Mindeløb fra træner Lea Olsen. Foto: Ole Hindby.

Derudover sadler Torben Christensen Dream In The Wind (Binary File) og Ian Archer kommer med Eyvind (Kahyl), mens de to udenbys gæster er Tina Mortensens The Patriot (Primatico) og Rikke Bondes Dark Spirit (Giant Sandman).

Lørdagens sæsonfinale i Aarhus indledes kl. 14:45 – se programmet til dagen hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top