I torsdags tog Sandie og Kasper Bregnager Kjær imod årets sidste føl på Healthy Horse Stud, da den femdobbelte vinder November Rain folede en hingst efter Native Soldier.
November Rain sejrede i fem af sin karrieres 24 starter og indløb lidt over 140.000 kroner i en karriere der spændte over fire sæsoner fra 2020 til 2023.
Selv er hun opdrættet i Sverige af ScanStar Farm og ud af August Moon (Observatory), som ligeledes har produceret den vinderne Kissnfly (Hallucinate) og Kharlovka (Mount Nelson).

November Rains fem sejre var fordelt mellem tre danske baner, og det blev til tre sejre på Klampenborg samt en enkelt hver i Odense og Aarhus.
Helsinki-datteren fik sit første føl for et år siden, en hingst efter Go Go Gadget (Areion), som er blevet Perfect Gadget og ejes af Karen Holme-Madsen.


























