Årets første europæiske hingstestatistik

GalopSport bringer årets første statistik over de 15 mest indtjenende avlshingste opstaldet i Europa netop nu. Som beskrevet for nogle dage siden, har Sea The Stars (Cape Cross) fået en fremragende start på sæsonen, ikke mindst i lørdags i Newcastle, med to dobbeltsejre i højt betalte handicaps.


Night Of Thunder (Dubawi). Foto: Darley.

Målt på gennemsnit er Night Of Thunder (Dubawi) dog bedst, mens Cotai Glory (Exceed And Excel) har flest sejre pr. startende.

Frankel (Galileo), der tre gange har vundet det samlede championat savner på listen, men er lige udenfor på en 21. plads. De seneste dage har givet flere Frankel-sejre, bl.a. i et Listed Race, så det er nok kun et spørgsmål om tid, inden han er med i toppen.

Sæsonen er nu næsten fire måneder gammel, og alle de klassiske, Gruppe 1 og Gruppe 2-løb venter fortsat forude.


Picture of Sharp

Sharp

Født 1963 i Herning. Har været involveret i både fodbold og ishockey, og var i et par år i 2010’erne redaktør for Herning Bluefox’s hjemmeside. Kom i 80’erne, 90’erne og 00’erne meget på banerne i Skive, Billund og Aarhus, og hjalp sidenhen en række af de førende hingsteholdere og opdrættere i Jylland, som fx. Stutteri Flamingo og Nordjysk Hingstestation, og lavede i 2004 hesteejerforeningens katalog til trav-auktionen i Aarhus. Har de senere år haft så stigende interesse for galopsporten, at den nu har overhalet travsporten, men hjertet er fortsat med begge steder.

Seneste artikler

Scroll to Top