fbpx

Årets fjerde sejr til Ventuari i Goffs UK Stakes

Oliver Wilson og Jacob Johansen vandt to gange hver mens Lucas Olsen og Natasha Archer fik en enkelt sejr på en velbesøgt sommeraften i Odense. Lea Olsens Ventuari vandt hovedbegivenheden, Goffs UK Stakes.


Ventuari og Oliver Wilson vinder Goffs UK Stakes foran Hongkong Yob og Jacob Johansen. Foto: Gorm Foto.

Under Oliver Wilson sejrede Ventuari (Hat Trick) med hals foran Hongkong Yob (Frozen Power) med Jacob Johansen, og dermed blev det årets fjerde triumf og den tredje på stribe til den 7-årige vallak, der har en stor ejerskare under pseudonymet Lea Olsen & Folkehesten Aarhus.

Oliver Wilsons anden dagssejr blev vundet på Simon og Lars Jakobsens Lemon (Victorious Soul), der ligeledes trænes af umådeligt formstærke Lea Olsen.

Jacob Johansen indledte dagen med at vinde med Tina Mortensen-trænede Strada (Go Go Gadget) og Rikke Bondes 3-årige talent Northern Carlras (Bated Breath).

Natasha Archer sejrede i bøjlerne på Flemming Poulsen-trænede Red Cheek Fox (Hallucinate) og Lucas Olsen red Noble Question (Juniper Tree) til en overlegen triumf for sine forældre Mette og Dean Olsen.


Læs udførligt referat fra løbsdagen i Odense hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top