fbpx

11-årige Jumeirah klar til comeback i 2019

For få år siden havde Lone Bager 20 heste i træning. Nu har hun kun et fåtal tilbage i sin varetægt, og hun startede ikke en eneste hest i 2018.


Jumeirah. Foto: Roger Svalsrød / Hesteguiden.com
Jumeirah. Foto: Roger Svalsrød / Hesteguiden.com

”Banerne var simpelthen ikke til det”, siger hun tirsdag morgen til GalopSport.

“Hos mig foregår alt på hestenes præmisser. Jeg ville hade mig selv, hvis en hest brækkede ned fordi jeg havde budt den en start på en bane, som ikke er sund”.

”Lige nu har har jeg to startheste og tre 2-årige. Jeg har endnu ikke gjort op med mig selv, om jeg sætter de 2-årige i gang, eller om de skal sælges videre”.

Staldens nestor er langtgalopperende Jumeirah, som nu er fyldt 11. Han har ikke startet siden han vandt i opvisningsstil tilbage i 2017.

”Jumeirah kommer ud i år, hvis bare banerne er sunde. Han skal starte i både flad- og forhindringsløb, og det bliver udenfor Danmark”, erklærer Lone Bager om Black Sam Bellamy-sønnen, som står på tærsklen til at runde milllionen med 949.716 kroner i præmier.

Til stor overraskelse vandt Lone Bager-trænede All Quest i 2014 provinsens største løb, Jyllandsløbet, som mindst spillet i totoen.

”Det er også min plan, at starte ham i år, såfremt banerne er til det. Jeg kommer til at starte med licens i Aalborg, da jeg ikke længere har tilknytning til Jydsk Væddeløbsbane”, afslutter Lone.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top