Svenske Mac Racing slog fredag til for anden gang på årets udgave af Goffs November Foal Sale i Irland.
Denne gang sikrede Paul Jarlsbo og Jan Stachowicz sig en fuks hoppe efter Racing Post Trophy (Gr.1)-vinderen Casamento (Shamardal) ud af den Listed-placerede hoppe Marseille Express (Caerleon). Francisco Castro stod bag hammerslaget, som faldt på 14,000 euro.
Hoppeføllet er søster til tre vindere, heriblandt Cozzene-datteren Paris Return, der bl.a. er vinder af Lady Luck Stakes og selv er mor til tre vindere i avlen. Desuden er hun halvsøster til den femdobbelte vinder Tycoon Doby (Cherokee Run), som desuden både er Gruppe-3- og Listed-placeret.
Den stærke moderlinje tæller bl.a. navne som den tidligere europæiske championsprinter Committed, samt øvrige Gruppe-1-vindere som Pharma og avlshingsten English Channel.