fbpx

Kredsen bag Dark Eagle køber Lanwades-opdræt

Det fynske ejerhold bag millionæren Dark Eagle handlede mandag nyt blod på Tattersalls December Yearling Sale. 


Archipenko (Kingmambo). Foto: Lanwades.com.
Archipenko (Kingmambo). Foto: Lanwades.com

”En hingsteåring efter Archipenko, som også er far til St. Leger-vinderen Sergel”, fortæller Jes Henneberg fra Odessa Racing Club.

“Moderen er All My Heart (Sadlers Wells), der vandt fire løb på stribe som som 3-årig og kostede 300.000 euro som åring på Goffs Orby Sale i 2009. Hun er ud af Kirsten Rausings fantastiske stamlinje med champions som bl.a. Alborada, Albanova og Aussie Rules”, beretter Jes Henneberg.

”Vi kan godt kalde det en forsinket fødselsdagsgave til Marc Stott. Han har været inde over købet via en agent”, fortsætter fynboen.

Marc Stott havde 30 års fødselsdag forleden. Træneren har skrevet historie i år i provinsgaloppen, da det er første gang, at en galophest i træning i provinsen har vundet over en million kroner i én og samme sæson.

”Vi tager også til auktionen i Deauville. Her ser vi på føl og avlshopper”, afslutter Jes Henneberg.

Hingsteåringen ud af All My Heart blev handlet igennem Barberini Bloodstock og kostede 5.500 guineas, svarende til ca. 60.000 danske kroner.

Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top