fbpx

King Charles trak det længste strå

Torben Christensen-trænede King Charles, der er halvbror til årets Derbyvinder Manacor, tog sin anden sejr på stribe, da han lørdag eftermiddag trak det længste strå i en tæt opløbsduel med Birgitte Nielsens debutant In The Mood i 2-åringernes Stayerprøve over 1150 meter.


Førstepræmien var 26.400 kroner værd for Stutteri Tousgaard, som ejer den 2-årige brune Special Quest-søn.

Staldkammeraten Nice Delight tog tredjepladsen før ligeledes debuterende Cabanac, mens Pacific King tog den sidste præmie.

Nicolaj Stott var igen i sadlen på vindende King Charles.

Birgitte Nielsen fik hurtigt taget revanche for andenpladsen i 2-åringernes Stayerprøve, for hun sadlede vinderne af de næste to galopløb.

Først sejrede Playboy med Shane Karlsson i Hells Angel Handicap og derefter Carla Ponti Crafty Cleaner Handicap efter føring fra start til mål under Malin Holmberg.

Femte afdeling af Veidelands Cup blev vundet af Jette Mose Hansens Joe Rich med Dorthe Borup Andersen på ryggen foran Bintang Girl/Lea Olsen og Baggins/Fanny Olsson.

Lea Olsen tog endnu en andenplads i Moesgaard Handicap med den tidligere danske Derbyvinder, Sir Henry, men til gengæld kunne hun glæde sig over, at hun selv er medejer af vinderen Wide Ranging, som Nicolaj Stott guidede til en sikker sejr for træner Tinna Hovgaard.

Eftermiddagen i Århus blev afsluttet med et tæt opløb i Marselisborg Handicap, hvor Keld Chr. Karlsens Redford og Emila Hvitved akkurat besejrede Rockyto/Camilla Høegh og stærkt afsluttende Maknamara/Marcos Robaldo.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top