fbpx

Cheltenham Gold Cup uden sponsor

Englands fornemste forhindringsløb ved siden af Grand National står uden sponsor til næste år. Den engelske væddeløbssport har nemlig udelukket de sponserende bookmakerfirmaer, som ikke betaler afgift af deres internetomsætning og spil via “off shore”-konti.


Derfor er det p.t. kun virksomhederne 32 Red, Bet 365 og Betfair der er godkendt som sponsorer af væddeløb i England.

Det største firma i branchen, irske Paddy Power, som i øvrigt er ved at overtage Betfair, har protesteret og vil evt. føre en sag om overtrædelse af konkurrencelovgivningen i England.

Det er en unik situation, at man på den måde kan afvise sponsorer, hvor man i Skandinavien sukker efter samme.

Cheltenham Gold Cups nuværende sponsor er Betfred – et bookmakerfirma som på kontroversiel vis overtog den engelske The Tote for nogle år siden.

Mange mente, at hestesporten selv skulle have drevet og videreudviklet totalisatorspillet.

I England går langt den største del af hestespil  gennem bookmakere eller internetbaserede markeder som Betfair.

Her kan man vædde på både om en hest vinder eller taber.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top